Lind Outdoor er et ønskeprojekt for alle, der sætter pris på at motionere og træne under åben himmel. Foreningerne og institutionerne i Lind ønsker i fællesskab at etablere et multi bevægelses- og motionsområde så alle, med eller uden tilknytning til foreningslivet, får tidssvarende faciliteter til rådighed for udendørs idræt året rundt.
Anlægget får fokus på motion og bevægelse og vil indgå som en naturlig del af ALPI Hallerne, Lind Skole og Højgårdsskolen.
Som en del af projektet anlægges desuden en moderne kunstgræsbane til 11 mands fodbold – naturligvis med lysanlæg, så banen kan benyttes året rundt.